Fakta om aktiv dødshjælp

Budskabet med Aktiv dødshjælp er, at vi skal have det indført for de syge som alligevel har smerter eller lider af noget de ikke slipper af med. Vi føler det ville være godt at få dem der ikke gider livet alligevel "ryddet" væk.

Vi synes dog også vi burde ændre navnet herhjemme, da det navn der bliver brugt nu "Aktiv dødshjælp" lyder meget nedladende. Et eksempel på det er, 84 årige Grethe med rygsmerter konstant siger til sin familie "Jeg har besluttet mig for at få aktiv dødshjælp" til sin familie. De fleste familie ville tænke hun var svag, eller at hun ikke kan lide hendes familie.

Et mere passende navn ville være "hjælp til døden" da det lyder mere moderat.

Rikke Bagger Jørgensen og Jørgen Carlsen fra Det Etiske Råd mener, at det i nogle ganske få tilfælde kan være etisk acceptabelt at udføre aktiv dødshjælp, hvis patienten selv ønsker dette og er udsat for ubærlige lidelser, som en optimal palliativ indsats hverken Rikke Bagger Jørgensen og Jørgen Carlsen lægger stor vægt på, at en eventuel lovændring ikke må få negative følgevirkninger fx læge-patient-forholdet eller omfanget og siden af den palliative indsats på hospitaler og hospicer. De nævnte medlemmer anbefaler derfor, at der forud for en eventuel lovændring foretages et gennemgribende udredningsarbejde, hvor der opstilles forskellige modeller for en lovændring, som sammenholdes med erfaringerne fra andre lande. Hvis det vurderes, at en lovliggørelse af aktiv dødshjælp har væsentlige, negative følgevirkninger, er dette for de nævnte medlemmer en afgørende begrundelse for ikke at foretage en lovændring.


- Kilde Det etiske råd

Passiv dødshjælp er en betegnelse, som ved livets afslutning af og til anvendes om lægelige indgreb og beslutninger, der som en sidevirkning kan føre til fremskyndelse af patientens død. Det er med andre ord blevet en konvention i debatten, at passiv dødshjælp dækker over afbrydelse af livsforlængende behandling samt lindrende behandling af døende, der forudsigeligt fremskynder dødens indtræden.

Hensigten med passiv dødshjælp er at foretage lindrende behandling af den døende. Uanset om døden skulle indtræde tidligere på grund af smertelindring, er der ikke tale om aktiv dødshjælp, men hjælp til at leve mere tåleligt, indtil døden indtræder.
Passiv dødshjælp kan ske i et tilfælde, hvor lægen følger patientens ret til at fravælge behandling og dermed handle ud fra det lovfæstede princip om, at en beslutningsdygtig patient ikke må udsættes for tvang. Lægen kan også beslutte at afbryde eller undlade livsforlængende behandling for en ikke beslutningsdygtig og uafvendeligt døende patient ud fra vurderingen af, at behandlingen er udsigtsløs eller vil føre til mere skade end gavn.

Aktiv dødshjælp kaldes også medlidenhedsdrab eller eutanasi, og som navnet antyder, dækker det over, at man er medvirkende til, at et andet menneske dør.
Aktiv dødshjælp er lovligt i blandt andet Holland og Belgien. Her er ydes det alene til uhelbredeligt syge, og det sker ved en overdosis af et stærkt lægemiddel.

Ved palliativ sedering forstås en intensiveret medicinsk behandling med væsentlig reduktion af bevidsthedsniveauet, som også kan kaldes kraftigere sovemedicin der fremskynder døden. Som der anvendes i sjældne tilfælde hos en uafvendeligt døende patient, der er så svært lidende på grund af fysiske symptomer eller psykiske symptomer at det ikke kan lindres på nogen andre måder inden for en ansvarlig tidsperiode.

Holland:
I Holland har det siden 2002 været muligt for borgere at modtage aktiv dødshjælp, hvis de oplever ubærlige lidelser. Loven omfatter personer helt ned til 12 år, men forældre skal give samtykke, hvis barnet er under 16 år.
I 2015 døde 5.516 som følge af aktiv dødshjælp i Holland, hvilket var 3,9 procent af alle dødsfald i landet.

Belgien:
Kort efter at Holland indføre aktiv dødshjælp som det første lande i verden i 2002, blev en lignende lov vedtaget i nabolandet Belgien.
I Belgien kan uhelbredeligt syge personer få aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord, og det samme gælder for personer, der lider af ubærlige psykiske smerter. Der ydes desuden aktiv dødshjælp til uhelbredeligt syge børn uanset alder.

Schweiz:
Siden 1942 har det været muligt for borgere at få hjælp til selvmord i Schweiz, hvis de er uhelbredeligt syge eller har så store lidelser, at de ønsker at dø.
I Schweiz kan udlændinge få assisteret selvmord på flere klinikker, men dette kan koste op mod 100.000 danske kroner inklusiv det man skal have en lægevurdering- og konsultationer, medicin, og man skal så også selv betale for bedemand og kremering.

Luxembourg:
Luxembourg har siden 2008 ydet aktiv dødshjælp og assisteret selvmord til voksne borgere, der er uhelbredeligt syge eller har ubærlige lidelser uden udsigt til forbedringer.

USA:
Delstaterne Oregon (1994), Washington 2008), Montana (2009), Vermont (2013), New Mexico (2014) og Californien (2015) tilbyder enten assisteret selvmord eller aktiv dødshjælp.

Canada:
I juni 2016 indførte Canada en ny lov, der giver borgere mulighed for at modtage hjælp til selvmord.

Japan:
Japan yder assisteret selvmord.

Colombia:
Colombias borgere har haft ret til assisteret selvmord siden 1997.

- Kilder: Det etiske råd

Kristendommen mener, som udgangspunkt, at livet er helligt og ukrænkeligt, fordi det er skabt af Gud. Det er med reference til skabelsesberetningen og De 10 Bud. Derfor må man ikke tage hverken sit eget eller andres liv, heller ikke selvom tilværelsen kan miste sin mening af forskellige årsager.

Islam mener, at en handling, der ville fremskynde døden hos et andet menneske er at sidestille med mord, og at en handling, man selv foretager, og som fremskynder dødsøjeblikket, er at betragte som selvmord. I begge tilfælde er aktiv dødshjælp ikke tilladt i islam.

Så ud fra det kan vi fastslå at begge religioner er imod aktiv dødshjælp, da det bryder religionernes regler.